Historien om fjerkræmedisteren og det smukke grønkål

I går skulle den økologiske fjerkræ medister fra Hanegal afprøves. Jeg kom tilfældigvis forbi et sted, hvor jeg fandt dette smukke grønkål, kartofler og et rødkålshoved. Helt perfekt tilbehør til den planlagte kødret.

Andre byboere sendt mig undrende blikke, da jeg kom vandrende op ad gaden mod min lejlighed med min kæmpe store grønkåls-vinterbuket. Jeg blev simpelthen så glad for det her flotte grønkål og fortrød faktisk, at jeg ikke købte et ekstra til min altan.

Der var en del tilbage af grønkålen, som ikke blev anvendt til aftensmaden. Så nu pynter den blandt krydderurter og fine gamle æblekasser. Stokken skal bare lige have lidt vand at stå i, så er der grønkål til endnu et par vinterretter.

Grønlangkål tilbredt med frossen grønkål fra køledisken, kan nemt blive en meget tung og udkogt “fornøjelse”. Hvis man derimod er til bid og en masse smag, så er den hjemmelavede grønlangkål med frisk kål bare et vinterhit.

Jeg skærer bladene fra stilken og river dem derefter i stykker. Den midterste tykke “åre” der går op igennem bladet kan være lidt sej, så den smider jeg ud. Jeg damper grønkålen ca. 6-7 min i lidt vand med salt (der skal stadig være bid) og lader kålen dryppe af. Når den er kølet lidt af, vrider jeg det sidste vand ud af kålen, hvorefter den hakkes.

Jeg laver en hvid (lidt tyk) opbagt sauce og tilsætter kålen. Derefter smages til med salt, peber, lidt revet muskatnød og en smule sukker.

Fjerkræmedisteren er tøet langsomt op i køleskabet natten over. Den koger jeg i usaltet vand i ti minutter og steger den derefter på panden.

Lidt syre, farve og sprødhed som tilbehør til retten, får man ved at hakke lidt rødkål og tilføje en dressing af rødvinseddike, hindbæreddike, olivenolie og lidt sukker. Æbleeddike og olie vil sikkert også smage godt sammen med kålen, hvis man ikke har hindbæreddike.

Medisteren fra Hanegal har en rigtig god smag. Jeg synes, at den er et super godt alternativ til den traditionelle medister med svinekød. Tilbehør og kød passer godt sammen, men der findes jo også mange andre lækre vintergrøntsager lige nu.

About these ads
Dette indlæg blev udgivet i Økologi, Fjerkræ, Grønt og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Historien om fjerkræmedisteren og det smukke grønkål

  1. fie skriver:

    Sikke flotte fotos og indbydende beskrivelser. Rigtig decembermad. Fie

  2. Pingback: Syltet rødkål til julemaden eller en vintersalat med sild | Rue Verte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s